Vi tilbyder

Se ledige tider

Samarbejdspartnere

Ugens tips

Terminsberegner

3D/4D scanning

Er en af de mange typer scanninger vi tilbyder ...

To-dimensionel scanning er den traditionelle metode der anvendes på landets sygehuse. Ny teknik har gjort det muligt at scanne i tre- og fire dimensioner, hvilket giver ekstra overbevisende billeder af Jeres barn pga. øget dybde i billedet samt flere detaljer, som bevirker, at I oplever mere ”livagtige” billeder. 

3D scanning er stillbilleder og 4D opstår når 3D billeder vises live, altså med bevægelser således, at i kan følge med i, hvad jeres barn foretager sig i livmoderen, med samme dybde og indtryk som ved 3D scanning (blot som en film).

3D/4D scanning kan foretages gennem hele graviditeten men udføres bedst i uge 24-30 idet der på dette tidspunkt er rigelige mængder fostervand og stadig rimelige pladsforhold i livmoderen.
Barnets alder har også betydning for detaljerne på billederne. Generelt kan man sige, at jo senere i graviditeten vi scanner, desto mere "babyagtige" billeder kan vi lave. 

Efter ca. 34. graviditetsuge aftager fostervandsmængden og det kan således blive mere vanskeligt at få gode optagelser men ikke umuligt - det kan dog til tider kræve en del tålmodighed.

For at lave gode optagelser og billeder er det vigtigt at der er pæne mængder fostervand omkring barnet. Hvis barnet ligger med hovedet dybt i bækkenet, tæt op ad livmodervæggen eller moderkagen skygger, kan det være svært at komme ind omkring barnet og der kan komme skygge, som forvrænger billedet.

Der er afsat 30-45 min. til undersøgelsen.

Hvis det pga. forholdene slet ikke kan lade sig gøre at lave billeder i 3D/4D får i naturligvis én ny scanning uden beregning.

      
 
Se ledige tider i Fredericia og Odense

Skulle I have andre ønsker er I meget velkomne til at kontakte os og få en snak om mulighederne.