Bio-Gravid
Bio-Gravid er et kosttilskud og kombinationspræparat beregnet til gravide og ammende. Præparatet er udviklet i samarbejde mellem jordemoder Birgit Thalwitzer fra jordemoder.dk, Pharma Nord og førende ernæringsforskere ud fra den seneste videnskabelige viden om, hvordan kosten påvirker mor og barn. Bio-Gravid indeholder et bredt udvalg af vigtige vitaminer, mineraler samt essentielle fedtsyrer fra fisk og planter, bl.a. 400 μg folsyre, 10 μg D3-vitamin, 27 mg organisk bundet jern og et fornuftigt tilskud af knoglemineralerne calcium og magnesium. Forskning har også vist positive sundhedsmæssige fordele ved andre næringsstoffer. Bio-Gravid kan med fordel tages før, under og efter graviditet.
Kost og graviditet
Kostens betydning for både mor og barn kan ikke undervurderes. Graviditeten trækker store veksler på kroppens reserver, og kosten har stor betydning for barnets udvikling. Netop derfor er det vigtigt at være ”boostet” så godt som muligt.
Gravide og kvinder der planlægger graviditet bør derfor tilstræbe en sund levevis med en varieret kost baseret på grønt, frugt, fuldkornsbrød, kartofler, ris og pasta.
Sluk tørsten i rent vand. Fødevarestyrelsen anbefaler gravide at spise fisk, men ikke større mængder af følgende fisk: Tun, rokke, helleflynder, oliefisk/smørfisk, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart.
Meget ren fiskeolie i Bio-Gravid
Bio-Gravid indeholder en meget ren fiskeolie som ligger langt under myndighedernes grænseværdier for forurening. Fiskeolien i Bio-Gravid er Puremax® certificeret. Dvs. at den har gennemgået en tre-trins raffineringsproces, hvor olien er blevet grundigt renset.
Sundhedsmyndighedernes anbefalinger
Sundhedsmyndighederne anerkender at gravide har et lidt større behov for de fleste vitaminer og mineraler. Det gælder især folsyre, D-vitamin og jern, men det gælder ikke A-vitamin
Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide og ammende at spise 400 μg folsyre dagligt fra graviditeten planlægges og 12 uger ind i graviditeten. Folsyre er nødvendigt for en normalt forløbende graviditet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler også gravide at få 10 μg D-vitamin dagligt gennem hele graviditeten. D-vitamin har betydning for barnets vækst og knogleudvikling.
Fra uge 10 anbefaler Sundhedsstyrelsen en øget indtagelse af jern. Jern er vigtigt, fordi behovet stiger i takt med at barnet vokser og danner røde blodlegemer. Der kan i løbet af graviditeten blive behov for ekstra jern.
Hent Bio-Gravid Infosheet her
Hent Bio-Gravid brochure her
Har du yderligere spørgsmål omkring vitaminer er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. +45 4242 8899
Vi har telefontid alle dage fra kl. 7.30 - 22.00 365 dage om året.