2D tidlig scanning uge 7-12
Er du bekymret.......eller....
Er du i tvivl om, hvor langt du er henne ? Vi kan se, om det lille hjerte slår, og vi kigger efter, om der skulle være tvillinger. Vi måler størrelsen på barnet og kigger på det forventede fødselstidspunkt.
Fakta om 2D tidlig scanning
Ved en tidlig 2Dscanning kan man allerede i 5 fulde uger se en graviditet i livmoderen, hvis graviditeten er normal udviklet. Fra ca. 6 fulde uger når barnet kun er få mm. langt, kan man se det lille fosterhjerte slå. Ca 2% af alle graviditeter er tvillinger. Når vi kan se hjertet slå kan vi også tælle antallet af fostre og dertil tidligt se, om i venter én eller to. Når vi har set hjertet slå ved en 2D scanning er risikoen for en abort lille. Det giver derfor ekstra tryghed at blive scannet tidligt. Endnu er det ikke muligt at se eventuelle misdannelser på barnet, og det er heller ikke muligt at se om du venter en dreng eller pige.
Er det ikke muligt at finde en tid online til din tryghedsscanning, så ring til klinikken og vi vil ofte kunne booke en tid til scanning på klinikken i Fredericia samme dag eller indenfor få dage på de øvrige klinikker.
Scanningen foregår primært i 2D, men hvis barnet ligger godt for det vises kortvarigt 3D. Hele scanningen (med lyd) samt alle billeder medgives på DVD. Desuden medgives printede billeder.
Scanningen foregår udvendigt og du bør derfor ikke have tømt blæren en times tid før scanningen.
Når du vælger en scanningsklinik, skal du vide at øvelse gør mester, og at teknikken går hånd i hånd med professionel kommunikation, faglig etik og indgående kendskab til det at forberede sig på en fødsel.
Skulle du efter dit besøg hos os på klinikken have spørgsmål til scanningen eller din graviditet i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte vores erfarne jordemødre. Vi har telefontid alle dage fra kl. 7.30-22 365 dage om året.
Vi glæder os til at høre fra dig
Se ledige tider i Fredericia og Odense
Skulle I have andre ønsker er I meget velkomne til at kontakte os og få en snak om mulighederne.