Vi tilbyder

Se ledige tider

Ugens tips

Terminsberegner

Uge 2


Dit barn: Egentlig er du slet ikke gravid endnu, men fordi terminen regnes ud fra den første dag i din sidste menstruation har du allerede startet den første periode i graviditeten, som hedder første trimester. I virkeligheden er det først ca. 2 uger senere, når du har ægløsning at ægget kan befrugtes og det lille nye liv tager sin spæde begyndelse.

Dig selv: Din livmoderslimhinde er efter menstruationen i fuld gang med at blive genopbygget og gør sig klar til at modtage det befrugtede æg. Dine æggestokke, som er på størrelse med en stor mandel, indeholder adskillige æg som vokser og gør sig klar til at blive udstødt. De fleste kvinder har ægløsning ca. midt i deres cyklus.

Hvis din cyklus f.eks. er 28 dage har du formentlig ægløsning omkring 14 dage efter sidste menstruations første dag. Oftest er det kun et enkelt æg – det ledende - der når den endelige modning. Hvis der f.eks, er to modnede æg der udstødes samtidig bliver der tvillinger.